Skak, stress og angst: et spil, der beroliger, eller som får spændingen til at stige?

Opdateret den 18. oktober 2026 · Redaktionen på How To Play Chess · Undersøgelser kontrolleret i de oprindelige tidsskrifter

Skak og angst: hvad fysiologien måler

To hold har målt, hvad der sker i en spillers krop, mens vedkommende tænker. Det første, et fransk, udstyrede klubspillere under rigtige partier.

Forfatterne fortolker disse ændringer som reaktionen på et stort kognitivt krav og foreslår skak som model til at studere virkningerne af psykologisk stress på kroppen. Med andre ord: et alvorligt parti er en stresssituation, beskeden men reel.

Den anden undersøgelse, en spansk, lod spillerne løse opgaver af stigende sværhedsgrad.

De mest præsterende spillere synes at klare den mentale belastning bedre, hvilket stemmer med en velkendt iagttagelse hos konkurrencespillere: erfaringen lærer en at forblive rolig. Men med seksten deltagere skal disse resultater stadig bekræftes.

6.000 kalorier om dagen: et omstridt skøn

I september 2019 gik en artikel fra den amerikanske kanal ESPN med titlen »The Grandmaster Diet« verden rundt: en stormester skulle forbrænde op til 6.000 kalorier om dagen i en turnering. Tallet blev tilskrevet neurobiologen Robert Sapolsky fra Stanford University, som sammenlignede spillernes stressreaktion med atleters.

Tallet stammer ikke fra nogen offentliggjort undersøgelse, der skulle have målt det. De virkelige målinger, som Troubats og kollegers, viser en moderat stigning i pulsen og et skift i kroppens brændstof, ikke et forbrug, der kan sammenlignes med en distanceløbers. En forsker i stofskifte har i øvrigt offentligt anfægtet skønnet, da der mangler en måling til at støtte det. At spillere taber sig under en lang turnering er plausibelt (stress, nedsat appetit, forskudte måltider, undertiden fysisk motion), men det betyder ikke, at tænkning forbrænder tusindvis af kalorier.

Denne myte og andre gennemgås på siden skak og sundhed: 9 myter under lup.

Er skak farligt for helbredet?

Nej, ingen undersøgelse viser det. Som enhver siddende og opslugende aktivitet kræver det blot nogle forholdsregler af sund fornuft:

• stillesiddende tid: lange timer siddende, i turnering eller online, opvejes med fysisk aktivitet;
• søvn: onlinepartier sent om aftenen, med en lysende skærm, kan forsinke indsovningen;
• tvangspræget stribe af partier: at spille hurtigparti efter hurtigparti efter et nederlag, for at »tage revanche«, nærer frustration og træthed;
• konkurrencepresset: for nogle spillere, især unge, bliver ratingens indsats en kilde til angst; det er bedre at tale om det end at lade den sætte sig fast.

Skak, humør og depression

I den franske PAQUID-kohorte udviklede ældre, der jævnligt spillede brætspil, lidt sjældnere en depression i løbet af opfølgningen end de andre. Det er en sammenhæng, observeret i en undersøgelse tilrettelagt til demens, og den svækkes, når man tager højde for den kognitive starttilstand. Den gør det ikke muligt at anbefale skak mod depression, som hører under lægelig støtte.

Man læser undertiden, at skak skulle virke på depression gennem »neuroplasticitet«. Hjernens plasticitet er et reelt fænomen, beskrevet på siden om skakspillerens hjerne, men ingen undersøgelse har vist, at den skulle gøre skak effektivt mod depression.

Spille for at slappe af

For at skak forbliver en fornøjelse frem for en kilde til spænding:

1. Vælge langsomme partier eller partier uden ur, med en venlig partner.
2. Sætte sig en grænse for antallet af onlinepartier og stoppe efter to nederlag i træk.
3. Variere fornøjelserne: løse opgaver, spille et berømt parti om, analysere uden noget på spil.
4. Sørge for rammerne: et ryddeligt bord, godt lys, et skakbræt, der altid er klart. Le Palais des Échecs giver råd om at stille sit skakbræt op i et roligt hjørne, den rigtige vej og i den rette højde.
5. Spille med andre: den sociale dimension tæller ofte mere end resultatet.

Se også: skak og ADHD, skak og autisme.