Skakkens fordele for hjernen: hvad undersøgelserne virkelig siger

Opdateret den 18. oktober 2026 · Redaktionen på How To Play Chess · Undersøgelser kontrolleret i de oprindelige tidsskrifter

Skak har ry for at være en »hjernesport«. Artiklerne, der priser dens fordele, er mange, men kun få fortæller, hvor deres tal kommer fra. Dette websted gør det modsatte: hver påstand henviser til en navngiven undersøgelse (forfattere, tidsskrift, år, antal deltagere), og hver side påpeger, hvad undersøgelsen ikke viser. Formålet er ikke at afskrække nogen fra at spille, tværtimod: det er at vide, hvad man med rimelighed kan forvente af et parti skak, og hvad der er myte.

Hvorfor spille skak: 9 grunde under lup

Lister over »skakkens fordele« florerer overalt. Her er de mest almindelige, med den undersøgelse, der støtter dem, og en mærkat, der opsummerer bevisernes styrke: solid, lovende eller skrøbelig.

1. En lidt langsommere kognitiv aldring lovende
   I den franske kohorte PAQUID (3.675 personer på 65 år og derover fulgt i 20 år) havde de, der jævnligt spillede brætspil, en 15 % lavere risiko for demens; forskellen forsvinder dog, når man tager højde for den kognitive tilstand og depression ved start (Dartigues et al., BMJ Open, 2013). Detaljer på siden om skak og Alzheimers.
2. »Aktive« fritidsinteresser forbundet med færre tilfælde af demens lovende
   Hos 10.318 australiere på 70 år og derover er det at spille kort eller skak, løse krydsord eller puslespil forbundet med en 9 % lavere risiko for demens pr. frekvensniveau (Wu et al., JAMA Network Open, 2023).
3. En imponerende specialiseret hukommelse solid
   Mestrene kan genskabe en partistilling, de har set i fem sekunder, men ikke en tilfældig stilling (Chase og Simon, 1973). Skakhukommelsen er virkelig, men den er og bliver … en skakhukommelse. Se skak og hukommelse.
4. En hjerne, der specialiserer sig lovende
   Billeddannelse viser, at eksperter behandler skakbrættet med andre områder end nybegyndere (Bilalić et al., Journal of Neuroscience, 2011). Det beviser indlæring, ikke en sundhedsfordel. Se skakspillerens hjerne.
5. Bedre skolepræstationer skrøbelig
   Sala og Gobets metaanalyse (2016) finder en moderat effekt, men det største randomiserede forsøg, gennemført blandt 4.009 engelske elever, finder ingen effekt på matematik (Jerrim et al., 2018). Se skak og børn.
6. Et højere IQ skrøbelig
   IQ og skakstyrke hænger beskedent sammen (omkring 0,24 ifølge Burgoyne et al., 2016), men intet tyder på, at spillet får IQ til at stige. Se skakspilleres IQ.
7. Hjælp til opmærksomheden (ADHD) skrøbelig
   Kun én pilotundersøgelse med 44 børn, uden kontrolgruppe, rapporterer et fald i symptomer vurderet af forældrene (Blasco-Fontecilla et al., 2016). Se skak og ADHD.
8. Et regelbaseret spil, der passer til mange autister skrøbelig
   Spillets forudsigelige ramme tiltaler mange autistiske spillere, men intet kontrolleret forsøg har målt nogen effekt. Se skak og autisme.
9. Et middel mod stress skrøbelig
   Et turneringsparti får pulsen til at stige (Troubat et al., 2009): konkurrence stresser. Et roligt spil blandt venner er noget andet. Se skak, stress og angst.

Skakkens fordele for hjernen, tema for tema

Webstedet er inddelt i fire hovedtemaer. Hvert samler sider, der gennemgår undersøgelserne, deres tal og deres begrænsninger.

Sådan læser du en undersøgelse om skak og sundhed

Undersøgelserne om skak og hjernen er ikke lige gode. Før du husker et tal, er tre spørgsmål nok til at sortere.

1. Hvem er blevet undersøgt, og hvor mange?

En undersøgelse af 16 spillere har ikke samme vægt som en kohorte på 10.000 personer. Undersøgelserne om skak omfatter ofte små grupper, undertiden kun mænd, hvilket begrænser, hvad man kan udlede af dem.

2. Var det tilfældigheden, der afgjorde, hvem der spillede?

Det er det afgørende spørgsmål. Personer, der spiller skak som 75-årige, har ofte en længere uddannelse, et større netværk og et bedre helbred end andre. Hvis de forfalder langsommere, skyldes det så spillet eller alt det andet? Kun det randomiserede forsøg afgør det, og der findes meget få om skak.

3. Har man sammenlignet med en anden aktivitet?

Et barn, der går til skaktimer, får også opmærksomhed, en ramme og en motiveret voksen. Uden en kontrolgruppe, der udøver en anden aktivitet, ved man ikke, om effekten kommer fra skakken eller fra denne sammenhæng. Det er netop det, Sala og Gobet bebrejder skoleundersøgelserne.

Den fulde oversigt over undersøgelserne med deres evidensniveau findes i den kommenterede litteraturliste over undersøgelser om skak.

Hvad den tidligere version af dette websted fejlagtigt påstod

Dette websted præsenterede længe en liste over fordele, der var kopieret fra artikel til artikel på nettet. Da vi kontrollerede den undersøgelse for undersøgelse, viste flere påstande sig at være forkerte eller overdrevne. Vi foretrækker at sige det klart.

De øvrige myter, som de »6.000 kalorier«, en stormester forbrænder i en turnering, gennemgås på siden skak og sundhed: myterne.

Kom i gang med skak eller tag den op igen

Selv om de medicinske beviser forbliver beskedne, er der masser af grunde til at spille: glæden ved at tænke, mødet med andre i klubben, partierne i familien, tilfredsstillelsen ved at blive bedre i enhver alder. Kohorteundersøgelserne antyder først og fremmest én ting: det, der tæller, er regelmæssigheden i en aktivitet, der kræver mental anstrengelse, over årevis. Skak egner sig godt dertil, fordi man aldrig bliver færdig med den.

For at komme i gang har et rigtigt skakbræt fordele frem for skærmen: det kan deles, det sænker tempoet, og det egner sig til partier i familien eller mellem naboer. Hvis du vil vælge et skaksæt til at spille derhjemme, så vælg letaflæselige brikker og et bræt, der er stort nok til, at brikkerne kan stå uden at genere hinanden.

Og hvis det er spørgsmålet om intelligens, der bringer dig hertil, har Le Palais des Échecs en artikel, der supplerer vores sider om IQ: gør skak os virkelig klogere?