Spil til kognitiv stimulering ved Alzheimers: hvor placerer man skak?
Spil til kognitiv stimulering ved Alzheimers er aktiviteter, der kræver hukommelse, opmærksomhed og sprog, og som især tilbydes på det lette og moderate stadie. En Cochrane-oversigt over 37 forsøg konkluderer, at strukturerede programmer giver en lille gevinst. Fuld skak egner sig sjældent, men forenklede former kan glæde tidligere spillere.
Kognitiv stimulering: strukturerede aktiviteter, der kræver hukommelse, opmærksomhed, sprog og ræsonnement, tilbudt i gruppe eller individuelt, navnlig til personer med let til moderat demens. Den adskiller sig fra kognitiv træning, som gentager øvelser rettet mod én enkelt funktion.
Spil til kognitiv stimulering ved Alzheimers: hvad forskningen siger
Kognitiv stimulering hører til de få ikke-medicinske indsatser, der er vurderet i ægte randomiserede forsøg. Referencesyntesen er Cochrane-oversigten, opdateret i 2023.
Woods et al., 2023 (Cochrane) · Cochrane Database of Systematic Reviews · DOI 10.1002/14651858.CD005562.pub3
Cognitive stimulation to improve cognitive functioning in people with dementia
- Hvem
- 37 forsøg, 2.766 personer med let til moderat demens
- Type
- Systematisk oversigt over randomiserede forsøg · evidensniveau: moderat til højt
- Resultat
- Kognitiv stimulering (som regel omkring tyve gruppesessioner over en snes uger) giver sandsynligvis en lille kognitiv gevinst, svarende til omkring seks måneders undgået tilbagegang, samt virkninger på kommunikation og humør.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Få data om lange programmer; skak er ikke undersøgt som sådan.
Tre praktiske erfaringer kan udledes heraf. For det første er gevinsten lille, men reel, og den ledsages af virkninger på humør, kommunikation og sociale udvekslinger. For det andet er de vurderede programmer regelmæssige og fælles: omkring to sessioner om ugen i flere uger, i en lille gruppe. Endelig er aktiviteterne varierede (samtale, ordspil, kategorisering, minder, brætspil): intet spil er alene »det rigtige« spil.
I Frankrig udgav Haute Autorité de santé i maj 2018 en guide om patientforløbet for personer med en neurokognitiv forstyrrelse knyttet til Alzheimers sygdom eller en beslægtet sygdom. Den lægger vægt på ikke-medicinske indsatser fra de første tegn, for at bevare selvstændighed og velvære, og placerer den praktiserende læge i centrum af forløbet. Pårørendeforeninger som France Alzheimer tilbyder også aktiviteter og samtalegrupper til de pårørende.
For skak i særdeleshed er litteraturen tynd: Lillo-Crespo og hans kolleger (2019) konkluderer i deres oversigt, at spillet synes mere lovende i forebyggelse end efter diagnosen, i mangel af forsøg med syge personer. Befolkningsundersøgelserne gennemgås på siden om skak og Alzheimers.
Hvilket spil til hvilket stadie af sygdommen
Tabellen nedenfor giver pejlemærker til aktivitetsledelse, ikke ordinationer: hver person har sin historie, sin smag og sine evner, som varierer fra dag til dag.
| Spil | Funktioner, der inddrages | Materiale | Krævet selvstændighed | Mest egnede stadie (pejlemærke) |
|---|---|---|---|---|
| Fuld skak | Planlægning, vedvarende opmærksomhed, arbejdshukommelse | Skakbræt, letaflæselige brikker | Høj | Personer uden forstyrrelse eller med en meget let forstyrrelse, tidligere spillere |
| Forenklet skak (miniparti, opgaver) | Genkendelse, opmærksomhed, procedurehukommelse | Skakbræt, nogle få brikker | Middel, med en ledsager | Let, undertiden moderat hos tidligere spillere |
| Dam | Opmærksomhed, enkel forudseenhed | Dambræt, brikker | Middel | Let til moderat |
| Domino | Parring, tælling, skiftevis tur | Domino med store prikker | Lav til middel | Let til moderat |
| Mahjong (enkel version) | Visuel genkendelse, kategorisering | Brikker | Middel | Let, hos personer der kender det |
| Memory | Visuel korttidshukommelse | Billedpar (velkendte fotos er mulige) | Lav | Let til moderat, med få par |
| Banko | Lytning, genkendelse af tal, opmærksomhed | Plader, jetoner | Lav | Moderat, og i gruppe |
På det alvorlige stadie går stimuleringen mere gennem sanserne (musik, berøring, velkendte genstande) end gennem spillets regler. At håndtere smukke brikker i træ, lægge dem på plads i æsken eller stille brættet op kan forblive et behageligt øjeblik for en tidligere spiller, selv uden et parti.
Forenklet skak: seks idéer til øvelser
For en person, der har spillet skak, bliver det fulde spil ofte for krævende med sygdommen. Reducerede former gør det muligt at bevare glæden ved brikkerne og brættet.
- Navngive og placere brikkerne. Stille udgangsstillingen op sammen og nævne hver brik ved navn. Det er en øvelse i gammel hukommelse, som ofte er godt bevaret hos tidligere spillere.
- Bondekampen. Hver side har kun sine otte bønder; den første, der bringer en bonde til sidste række, vinder. Kort regel, kort parti.
- Kongen og bønderne. Man tilføjer kongerne: man skal beskytte sin egen, mens man rykker frem. Et skridt mod det fulde spil.
- Mat i ét træk. En enkel stilling, ét eneste rigtigt svar. Man vælger stillinger, hvor løsningen kan ses, så sessionen ender med en succes.
- Genspille et berømt parti. Aktivitetslederen læser trækkene op, personen flytter brikkerne. Ingen beregning, men opmærksomhed og glæde.
- Parti på fire hænder. To hold på to spillere: samtalen tæller lige så meget som trækket.
Gratis eller næsten gratis spil
Der mangler ikke gratis spil til kognitiv stimulering: et sæt spillekort, familiefotos lavet til Memory, et banko fremstillet med udklippede billeder, et krydsord med store bogstaver. Det gamle skakbræt fra loftet duer også. Det, der tæller, mere end materialet, er en spillepartners tilstedeværelse og sessionernes regelmæssighed.
Til daglig brug letter store brikker med god kontrast, et bræt der ikke glider, og spil der er lette at gribe for mindre fingernemme hænder tingene. For at variere fornøjelserne har Le Palais des Échecs også dam, domino og mahjong i træ, der er behagelige at holde i hånden.
Stimulere uden at stille nogen i et dårligt lys
Spørgsmålet »hvordan stimulerer man en person med Alzheimers?« går igen hos de pårørende. Erfarne aktivitetsledere deler nogle principper.
- Sigt mod succes. En session skal ende med en succes. Hvis personen tager fejl, omformulerer man, hjælper, og retter ikke bryskt.
- Tag udgangspunkt i vedkommendes historie. En tidligere skak-, kort- eller dominospiller vil lettere genfinde velkendte bevægelser end et nyt spil.
- Vælg det rette tidspunkt. Mange er mere modtagelige om formiddagen; træthed sidst på dagen gør spil vanskelige.
- Hold det kort. Tyve til tredive minutter er ofte nok. Det er bedre at stoppe, mens det stadig er rart.
- Accepter »husreglen«. Hvis personen laver et ulovligt træk, er det ikke så farligt: målet er det fælles øjeblik, ikke det perfekte parti.
Hvad spil ikke gør
- De bremser ikke sygdommen så meget, at de kan erstatte den lægelige opfølgning eller de ordinerede behandlinger.
- De er ikke en test: at tabe i et spil siger intet præcist om sygdommens udvikling.
- At påtvinge et spil, der bringer personen i vanskeligheder, kan være mere angstfremkaldende end stimulerende.
For at gå videre: hold en skakworkshop på plejehjem og forstå den kognitive reserve.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan stimulerer man en person med Alzheimers?
Med aktiviteter, der giver mening for vedkommende, og som vedkommende kan klare: velkendte, forenklede spil, musik, minder, hverdagens gøremål. Korte, regelmæssige sessioner i fællesskab er dem, der er blevet bedst vurderet i forsøgene med kognitiv stimulering.
Hvilken øvelse til Alzheimers?
Der findes ikke én enkelt øvelse. De vurderede programmer kombinerer samtale, ordspil, kategorisering, genkaldelse af minder og brætspil. Tilpasset fysisk aktivitet anbefales også for den generelle sundhed.
Hvilke spil træner hukommelsen?
Memory, banko, domino, kortspil og, for tidligere spillere, forenklede former for skak. Det vigtige er at tilpasse sværhedsgraden, så personen lykkes.
Hvad er kognitiv stimulering?
Det er strukturerede aktiviteter, der kræver hukommelse, opmærksomhed, sprog og ræsonnement, ofte i en lille gruppe. Ifølge Cochrane-oversigten fra 2023 giver den en lille kognitiv gevinst hos personer med let til moderat demens.