Skak og Alzheimers: beskytter det at spille mod demens?
Skak og Alzheimers: flere store befolkningsundersøgelser iagttager, at ældre, der jævnligt udøver tankespil, herunder skak, lidt sjældnere udvikler demens. Men disse undersøgelser beviser ikke, at spillet beskytter: en del af forskellen forklares af uddannelsesniveau, helbred eller sygdommens første tegn, som får folk til at opgive krævende fritidsinteresser.
Demens (i dag taler man om større neurokognitiv forstyrrelse): nedgang i hukommelse og andre intellektuelle funktioner, der er udtalt nok til at genere hverdagen. Alzheimers sygdom: den hyppigste årsag til den, knyttet til hjerneskader, der udvikler sig gennem årevis før de første symptomer.
Skak og Alzheimers: hvad de store kohorter viser
Ingen undersøgelse har i tyve år fulgt tusindvis af »rene« skakspillere. De tilgængelige data vedrører brætspil eller kognitive aktiviteter generelt, hvoraf skak kun er en del. Fire kohorter går igen i alle oversigter.
PAQUID: den franske kohorte fra Gironde og Dordogne
PAQUID-undersøgelsen, gennemført af Jean-François Dartigues' hold i Bordeaux, har fulgt ældre i tyve år. Dens analyse af brætspil er den mest citerede i Frankrig.
Dartigues et al., 2013 · BMJ Open · DOI 10.1136/bmjopen-2013-002998
Playing board games, cognitive decline and dementia: a French population-based cohort study
- Hvem
- 3.675 personer på 65 år og derover (PAQUID-kohorten, Gironde og Dordogne)
- Type
- Observationskohorte, opfølgning over 20 år · evidensniveau: moderat (sammenhæng)
- Resultat
- De, der jævnligt spiller brætspil (32 % af stikprøven), har en 15 % lavere risiko for demens (HR 0,85) efter justering for alder, køn, uddannelsesniveau og helbredstilstand. Forskellen er ikke længere signifikant, når man tager højde for den indledende kognitive score og depression (HR 0,96).
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Udøvelsen er opgivet én gang, uden hyppighed eller varighed; skak er ikke adskilt fra kort, banko eller dam; omvendt årsagssammenhæng er mulig.
Detaljen, der tæller: når man tager højde for den kognitive startscore (MMSE) og depression, er risikoforskellen ikke længere signifikant. Forfatterne selv vurderer, at hovedparten af effekten forklares af den indledende kognitive tilstand. Med andre ord havde spillerne fra start en bedre intellektuel »kapital«, hvilket kan forklare både at de spiller, og at de svinder mindre. Spillerne svandt dog lidt langsommere på MMSE og havde færre depressioner i løbet af opfølgningen.
Bronx Aging Study, offentliggjort i New England Journal of Medicine
Verghese et al., 2003 · New England Journal of Medicine
Leisure activities and the risk of dementia in the elderly
- Hvem
- 469 personer over 75 år, der boede i eget hjem (Bronx Aging Study, New York)
- Type
- Observationskohorte, median opfølgning på 5,1 år · evidensniveau: moderat (sammenhæng)
- Resultat
- 124 tilfælde af demens under opfølgningen. Læsning, brætspil, at spille et instrument og dans er forbundet med en lavere risiko; hvert point på scoren for kognitive aktiviteter svarer til en risikoreduktion på 7 % (HR 0,93).
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Beskeden stikprøve; aktiviteter opgivet af deltagerne selv; intet tal specifikt for skak.
Interessen ved denne newyorkske undersøgelse er, at den forsøgte at udelukke omvendt årsagssammenhæng: deltagere, der måske allerede havde tegn på demens ved start, blev udelukket fra en supplerende analyse, og sammenhængen bestod. Den er dog stadig observationel.
Religious Orders Study
Wilson et al., 2002 · JAMA
Participation in cognitively stimulating activities and risk of incident Alzheimer disease
- Hvem
- 801 ældre katolske nonner, præster og brødre (Religious Orders Study, USA)
- Type
- Observationskohorte, gennemsnitlig opfølgning på 4,5 år · evidensniveau: moderat (sammenhæng)
- Resultat
- 111 tilfælde af Alzheimers sygdom. Hvert ekstra point kognitiv aktivitet (læsning, spil osv.) er forbundet med en risikoreduktion på omkring en tredjedel (HR 0,67); en meget aktiv person (90. percentil) har en 47 % lavere risiko end en lidt aktiv person (10. percentil).
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Meget særlig population (gejstlige, højt uddannelsesniveau); forfatterne minder om, at årsagssammenhængen ikke er fastslået.
ASPREE: 10.318 australiere fulgt i ti år
Wu et al., 2023 · JAMA Network Open
Lifestyle Enrichment in Later Life and Its Association With Dementia Risk
- Hvem
- 10.318 australiere på 70 år og derover (ASPREE-ALSOP-undersøgelsen)
- Type
- Observationskohorte, opfølgning på cirka 10 år · evidensniveau: moderat (sammenhæng)
- Resultat
- »Aktive mentale aktiviteter« (spil, kort eller skak, krydsord, puslespil) er forbundet med en 9 % lavere risiko for demens pr. frekvensniveau (HR 0,91); aktiviteter med læsning og skrivning med 11 % (HR 0,89). Sociale aktiviteter er ikke forbundet med risikoen.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Raske frivillige, næsten alle af europæisk oprindelse; omvendt årsagssammenhæng er ikke udelukket.
Denne nye undersøgelse er den eneste af de fire, der nævner skak i sin definition af de målte aktiviteter. Den tilfører en interessant nuance: sociale aktiviteter (udflugter, venskabsnetværkets størrelse) var ikke forbundet med risikoen for demens, mens aktive mentale aktiviteter og læsning-skrivning var det.
Undersøgelserne i en tabel
| Undersøgelse | Land | Antal | Opfølgning | Type | Resultat | Væsentligste begrænsning |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Dartigues et al., BMJ Open 2013 | Frankrig | 3.675 | 20 år | Kohorte | Risiko -15 % hos brætspilsspillere | Ikke signifikant efter justering for MMSE og depression |
| Verghese et al., NEJM 2003 | USA | 469 | 5,1 år (median) | Kohorte | Brætspil, læsning, musik, dans forbundet med færre tilfælde af demens | Lille stikprøve |
| Wilson et al., JAMA 2002 | USA | 801 | 4,5 år (gennemsnit) | Kohorte | Alzheimer-risiko -33 % pr. point kognitiv aktivitet | Højtuddannede gejstlige |
| Wu et al., JAMA Netw Open 2023 | Australien | 10.318 | ≈ 10 år | Kohorte | Spil, kort, skak, puslespil: -9 % pr. frekvensniveau | Raske frivillige |
| Lillo-Crespo et al., IJERPH 2019 | Oversigt | 21 artikler | — | Scoping review | Mere lovende spor i forebyggelse end efter diagnose | Intet forsøg specifikt om skak |
Alle undersøgelser, der er citeret på webstedet, er samlet med deres evidensniveau i tabellen over de videnskabelige undersøgelser om skak.
Hvorfor en sammenhæng ikke beviser en beskyttelse
Tre mekanismer kan frembringe den observerede forskel uden at spillet har noget med den at gøre.
- Omvendt årsagssammenhæng. Alzheimers sygdom begynder lydløst år før diagnosen. En person, hvis hukommelse begynder at svigte, opgiver gerne skak, som bliver besværlig. Man iagttager så, at »ikke-spillere oftere bliver syge«, selv om det er den begyndende sygdom, der fik dem til at holde op med at spille. I PAQUID svækkes spillernes fordel med hensyn til kognitiv nedgang tydeligt, når man udelukker de personer, der blev demente i løbet af de første ti år.
- Forstyrrende faktorer. Spillerne har i gennemsnit en længere uddannelse, et mere aktivt liv og et bedre helbred. Forskerne justerer deres beregninger for disse faktorer, men aldrig perfekt.
- Udvælgelse. Frivillige i de store kohorter har ofte et bedre helbred end befolkningen som helhed, hvilket forfatterne til ASPREE-undersøgelsen erkender.
Hvad disse undersøgelser ikke siger
- At det ville være nok at gå i gang med skak som 70-årig for at sænke sin risiko med 15 %.
- At skak ville gøre mere gavn end læsning, krydsord eller kortspil: undersøgelserne skelner næsten aldrig mellem dem.
- At der skulle findes en virksom dosis (antal partier om ugen).
Og hos personer, der allerede er syge?
Spørgsmålet »er skak godt for mennesker med Alzheimers?« kræver et andet svar. En spansk litteraturoversigt har set nærmere på emnet.
Lillo-Crespo et al., 2019 · International Journal of Environmental Research and Public Health · DOI 10.3390/ijerph16122116
Chess Practice as a Protective Factor in Dementia
- Hvem
- 21 udvalgte artikler
- Type
- Litteraturoversigt (scoping review) · evidensniveau: lavt (syntese af uensartede undersøgelser)
- Resultat
- Skak synes mere lovende i forebyggelse, hos personer uden diagnose, end efter en demensdiagnose, hvor der kun findes få resultater.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Der blev ikke fundet noget randomiseret forsøg specifikt om skak hos syge personer.
Til gengæld er den kognitive stimulering generelt blevet vurderet i ægte randomiserede forsøg. Cochrane-oversigten fra 2023, som samler 37 af dem, konkluderer, at der er en lille gavnlig effekt hos personer med let til moderat demens.
Woods et al., 2023 (Cochrane) · Cochrane Database of Systematic Reviews · DOI 10.1002/14651858.CD005562.pub3
Cognitive stimulation to improve cognitive functioning in people with dementia
- Hvem
- 37 forsøg, 2.766 personer med let til moderat demens
- Type
- Systematisk oversigt over randomiserede forsøg · evidensniveau: moderat til højt
- Resultat
- Kognitiv stimulering (som regel omkring tyve gruppesessioner over en snes uger) giver sandsynligvis en lille kognitiv gevinst, svarende til omkring seks måneders undgået tilbagegang, samt virkninger på kommunikation og humør.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Få data om lange programmer; skak er ikke undersøgt som sådan.
Skak kan indgå i disse aktiviteter, i en form tilpasset sygdommens stadie og personens smag. Vi gennemgår disse tilpasninger på siden om spil til kognitiv stimulering ved Alzheimers og tilrettelæggelsen af en workshop på siden skak for seniorer og på plejehjem.
Kan man forebygge Alzheimers? Lancets 14 faktorer
Den internationale reference om forebyggelse er Lancet-kommissionen om demens, koordineret af Gill Livingston.
Livingston et al., 2024 (Lancet-kommissionen) · The Lancet
Dementia prevention, intervention, and care: 2024 report of the Lancet standing Commission
- Hvem
- International syntese
- Type
- Ekspertrapport baseret på metaanalyser · evidensniveau: referencesyntese
- Resultat
- 14 ændrbare risikofaktorer (herunder lavt uddannelsesniveau, høretab, social isolation, fysisk inaktivitet, LDL-kolesterol og ukorrigeret synstab); omkring 45 % af demenstilfældene ville i teorien kunne undgås eller udskydes. Rapporten fra 2020 talte 12 og anslog denne andel til 40 %.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Teoretisk skøn, der forudsætter, at hver faktor er årsag; tankespil er ikke blandt faktorerne.
De 14 faktorer, der blev opført i 2024, er: lavt uddannelsesniveau, høretab, højt LDL-kolesterol, depression, hovedtraumer, fysisk inaktivitet, diabetes, rygning, forhøjet blodtryk, fedme, overdrevent alkoholforbrug, social isolation, luftforurening og ukorrigeret synstab.
Tankespil indgår ikke som sådan. De ligger dog på linje med to idéer i rapporten: betydningen af intellektuel aktivitet gennem hele livet, som nærer den kognitive reserve, og kampen mod social isolation, når man spiller med andre. I praksis vejer det tungere ifølge de tilgængelige data at afhjælpe et høretab, bevæge sig hver dag eller behandle forhøjet blodtryk end et parti skak.
Hvad man bør huske for sig selv eller en pårørende
- Skak er en behagelig intellektuel og social aktivitet, der er forenelig med alle andre forebyggelsesråd. Intet taler imod at dyrke den for fornøjelsens skyld.
- Regelmæssighed synes at tælle mere end intensitet: undersøgelserne måler vaner over år, ikke enkeltstående kurser.
- Hos en person, der allerede er syg, spiller man for fornøjelsen og samværet, om nødvendigt med forenklede regler, uden for enhver pris at ville »træne«.
- Enhver bekymrende hukommelsesforstyrrelse berettiger en konsultation: den praktiserende læge kan henvise til en hukommelsesklinik.
Le Palais des Échecs har en artikel om emnet, der supplerer denne syntese med praktiske råd: skak og demens.
Ofte stillede spørgsmål
Er skak godt for mennesker med Alzheimers?
Det kan indgå blandt stimulerende aktiviteter, i en tilpasset form og for fornøjelsens skyld. Cochrane-oversigten fra 2023 viser en lille gavnlig effekt af kognitiv stimulering generelt hos personer med let til moderat demens, men intet forsøg har vurderet skak alene hos syge personer.
Kan man forebygge Alzheimers?
Man kan ikke forhindre den med sikkerhed. Ifølge Lancet-kommissionen fra 2024 ville omkring 45 % af demenstilfældene i teorien kunne undgås eller udskydes ved at gribe ind over for 14 risikofaktorer som forhøjet blodtryk, høretab, fysisk inaktivitet eller social isolation.
Hvordan forebygger man Alzheimers?
De bedst underbyggede tiltag vedrører den generelle sundhed: kontrollere blodtryk, diabetes og kolesterol, afhjælpe hørelse og syn, bevæge sig, ikke ryge, begrænse alkohol og bevare et aktivt socialt og intellektuelt liv. Tankespil hører til under det sidste punkt.
Hvilke aktiviteter egner sig for mennesker med Alzheimers?
Aktiviteter, der giver mening for personen, og som vedkommende kan klare: velkendte spil med forenklede regler, musik, havearbejde, madlavning, gåture, kognitive stimuleringsworkshopper i gruppe. Hvis personen spillede skak, kan miniparti eller enkle opgaver genopvække en gammel glæde.