Skak og hukommelse: hvad stormestrene husker (og hvorfor)
Blandt spil, der stimulerer hukommelsen, indtager skak en særlig plads: mestrene husker en stilling, de har set i få sekunder, men kun hvis den ligner et rigtigt parti. Deres hukommelse er ikke »større«; den er fyldt med titusindvis af indlærte mønstre. Det er en specialiseret hukommelse, der ikke automatisk overføres til resten af livet.
Chunk (»klump« eller »enhed« på engelsk): en gruppe brikker, der huskes som én enkelt enhed, for eksempel en rokade med dens beskyttende bønder. William Chase og Herbert Simon påviste denne mekanisme hos ekspertspillere i 1973; den forklarer, hvorfor en mester kan huske en stilling på få sekunder.
De Groot, Chase og Simon: fem-sekunders-forsøget
Det hele begynder i Holland. Psykologen og spilleren Adriaan de Groot forsvarede i 1946 en afhandling, Het denken van den schaker, der blev oversat til engelsk i 1965 under titlen Thought and Choice in Chess. Han viser deri, at de store spillere ikke beregner mange flere træk end de gode amatører: de ser de gode træk hurtigere. Blandt hans forsøg var en opsigtsvækkende prøve: man viser kortvarigt en stilling og beder så spilleren om at genskabe den.
I 1973 tog William Chase og Herbert Simon, senere nobelpristager i økonomi, prøven op på Carnegie-Mellon University med en afgørende variant: tilfældige stillinger.
Chase og Simon, 1973 · Cognitive Psychology
Perception in chess
- Hvem
- 3 spillere (en mester, en øvet spiller, en nybegynder)
- Type
- Huskeforsøg · evidensniveau: banebrydende (lille stikprøve)
- Resultat
- Efter 5 sekunders iagttagelse genplacerer mesteren langt flere brikker end de andre i en partistilling; i en tilfældig stilling genfinder alle kun tre eller fire brikker i gennemsnit.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Tre deltagere; resultaterne er siden bekræftet af talrige undersøgelser.
Resultatet gik verden rundt i psykologien. I en partistilling genplacerer mesteren næsten alt; i en tilfældig stilling gør han det ikke bedre end nybegynderen. Konklusionen: mesterens hukommelse er ikke en fotografisk hukommelse, den er en hukommelse for viden. Han husker ikke 25 brikker, han husker fem eller seks velkendte konfigurationer.
50.000 mønstre i hukommelsen
Fernand Gobet, i dag en af de vigtigste forskere i skakekspertise, forfinede modellen sammen med Herbert Simon i 1990'erne.
Gobet og Simon, 1996 · Memory & Cognition
Recall of random and distorted chess positions: Implications for the theory of expertise
- Hvem
- Spillere på forskellige niveauer
- Type
- Huskeforsøg · evidensniveau: moderat
- Resultat
- Hukommelsen for stillinger hviler på mønstre knyttet til deres placering; det sædvanlige skøn på omkring 50.000 lagrede »chunks« hos en mester er forenelig med data. Eksperterne bevarer en lille fordel selv på forvanskede stillinger.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Måler en specialiseret hukommelse, ikke hukommelsen generelt.
Disse mønstre forklarer også de stærke spilleres intuition: at genkende en konfiguration er også at huske, hvad man plejer at spille i den. Hjerneskanning peger i samme retning. I Amidzic og kollegers undersøgelse, offentliggjort i Nature i 2001, er stormestrenes aktivitet koncentreret i pande- og isselappens områder, fortolket som hentning af lagrede mønstre, mens amatørernes snarere ligger i den mediale tindingelap, der er knyttet til indkodning af ny information. Vi gennemgår disse arbejder på siden om skakspillerens hjerne.
Hvad man bør huske. Man bliver ikke stærk i skak, fordi man har en usædvanlig hukommelse; man udvikler en usædvanlig hukommelse for skak ved at spille og studere meget.
Blindpartier
At spille uden at se brættet og annoncere sine træk imponerer altid. De spillere, der klarer det, »fotograferer« ikke brættet: de støtter sig til de samme mønstre, hvortil kommer en mental forestilling om brættet, trænet gennem år af øvelse. De stærke spillere beskriver det ofte som et overblik over relationerne mellem brikkerne snarere end et præcist billede. Denne evne tilegnes ved øvelse: det er ikke en mystisk gave.
Simultane blindpartier, mod flere modstandere, er blevet udøvet af mange mestre siden 1800-tallet. De kræver enorm koncentration og er undertiden blevet anset for for opslidende; det er en specialists præstation, ikke en øvelse, man skal pålægge en nybegynder.
Hvad er kognitiv hukommelse?
Udtrykket »kognitiv hukommelse« er ikke en præcis fagterm: det betegner i almindelighed alle de hukommelser, der tjener til at tænke. Psykologerne skelner mellem flere, som alle tages i brug i skak i forskellig grad.
| Hukommelse | Kort definition | I skak |
|---|---|---|
| Arbejdshukommelse | Holde og bearbejde nogle få oplysninger i nogle sekunder | Beregne en variant uden at røre brikkerne |
| Semantisk hukommelse | Almen viden, fakta, begreber | Regler, strategiske principper, åbninger |
| Episodisk hukommelse | Minder om oplevede begivenheder | Huske et parti spillet i klubben |
| Proceduremæssig hukommelse | Automatiserede færdigheder | Flytte brikkerne, taktiske reflekser |
| Perceptiv hukommelse | Genkendelse af former | »Chunks«: genkende en typisk stilling |
Spil der stimulerer hukommelsen: sammenligning
Hvad er det bedste spil for hukommelsen? Ingen undersøgelse gør det muligt at udpege en vinder. Hvert spil kræver primært den hukommelse, det har brug for, og det er netop, hvad arbejderne om skak viser: man bliver bedre i det, man træner.
| Spil | Hukommelse, der primært tages i brug | Et partis varighed | Til hvem |
|---|---|---|---|
| Skak | Arbejds-, perceptiv, semantisk | 10 minutter til flere timer | Fra 5-6 år, uden aldersgrænse |
| Memory | Visuel korttidshukommelse | 10 minutter | Børn, seniorer |
| Bridge, kortspil | Arbejds- (spillede kort), semantisk (konventioner) | 20 minutter og mere | Teenagere, voksne |
| Scrabble, krydsord | Semantisk (ordforråd) | 20 til 60 minutter | Voksne |
| Dam | Arbejds-, perceptiv | 15 til 60 minutter | Fra 6 år |
| Sudoku | Arbejds- | 10 til 30 minutter | Voksne |
For ældre foreslår siden om brætspil for ældre et tilpasset udvalg, og vores sammenligning hvilke spil træner hjernen samler de tilgængelige undersøgelser.
Træne sin hukommelse til skak
Hvordan træner du din hjerne til skak? De effektive metoder følger direkte af mønsterteorien: det handler om at samle mønstre, og gode mønstre.
- Løse taktiske opgaver hver dag: hvert løst motiv bliver et genkendeligt mønster.
- Spille mesterpartier om og forsøge at gætte det næste træk, før man opdager det.
- Analysere sine egne partier, især nederlagene: fejlene huskes godt, når man har forstået dem.
- Visualisere: læse en kort trækfølge og følge den i hovedet, så kontrollere på brættet.
- Lære få åbninger, men forstå dem: en plan, man har fanget, er bedre end en liste af træk.
Le Palais des Échecs har viet en praktisk artikel til dette emne: hukommelsen, spillerens bedste allierede.
Hvad undersøgelserne om hukommelse ikke siger
- At skak forbedrer hukommelsen for navne, indkøb eller aftaler: overførslen til andre områder er ikke påvist.
- At de stærke spillere af natur har en bedre hukommelse end andre: i tilfældige stillinger er forskellen lille.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er det bedste spil for hukommelsen?
Der findes ikke ét eneste. Hvert spil træner primært den hukommelse, det har brug for: Memory den visuelle korttidshukommelse, Scrabble ordforrådet, skak arbejdshukommelsen og mønstergenkendelsen. At variere spillene er den bedste strategi.
Hvad er kognitiv hukommelse?
Det er et almindeligt udtryk for alle de hukommelser, der bruges til at tænke: arbejdshukommelse, videnshukommelse, erindringshukommelse og hukommelse for færdigheder. Psykologerne studerer dem hver for sig, fordi de ikke alle svinder i samme tempo.
Hvordan træner du din hjerne til skak?
Ved jævnligt at løse taktiske opgaver, spille kommenterede partier om, analysere sine egne partier og øve sig i at visualisere træk uden at spille dem. Disse metoder beriger lageret af mønstre, som de stærke spillere genkender med et enkelt blik.