Gør skak børn klogere? Hvad forsøgene i skolen viser
Hæver skak børns IQ? Intet påviser det. En metaanalyse fra 2016 finder en moderat effekt af skaktimer på skoleresultaterne, men denne effekt aftager, når undersøgelserne er bedre opbygget, og det største randomiserede forsøg, gennemført i England blandt 4.009 elever, finder ingen effekt på matematik. Skak er fortsat en fremragende fritidsinteresse, ikke en genvej til intelligens.
Fjern overførsel (far transfer): forbedring af en færdighed, der ligger langt fra den, man træner, for eksempel bedre resultater i matematik efter skaktimer. Nær overførsel vedrører derimod en nærliggende færdighed (at blive bedre til dam efter skak). Giovanni Salas og Fernand Gobets metaanalyser finder den fjerne overførsel svag eller ikke-eksisterende.
Hæver skak børns IQ? Forsøgene
Spørgsmålet interesserer både forældre og ministerier: flere lande har indført skak i skolen i håb om bedre resultater i matematik. Forskerne har derfor gennemført mange undersøgelser. Her er de tre vigtigste.
Sala og Gobets metaanalyse (2016)
Sala og Gobet, 2016 · Educational Research Review
Do the benefits of chess instruction transfer to academic and cognitive skills? A meta-analysis
- Hvem
- 24 undersøgelser, 40 effektstørrelser (2.788 elever i skakgruppen, 2.433 kontrolpersoner)
- Type
- Metaanalyse · evidensniveau: moderat
- Resultat
- Moderat samlet effekt (g = 0,34), tydeligere i matematik (0,38) end i læsning (0,25), og stærkere, når timerne varer længere.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Ingen undersøgelse havde det ideelle design (kontrolgruppe uden aktivitet og aktiv kontrolgruppe): placeboeffekten er ikke udelukket.
Ved første øjekast er resultatet opmuntrende. Men forfatterne påpegede straks problemet: uden en kontrolgruppe, der udøver en anden ny og motiverende aktivitet, er det umuligt at vide, om effekten kommer fra skakken eller blot fra det nye, de voksnes opmærksomhed og elevernes begejstring.
Det engelske randomiserede forsøg fra Education Endowment Foundation
Jerrim et al., 2018 (EEF-forsøget) · Journal of Human Resources
Does Teaching Children How to Play Cognitively Demanding Games Improve Their Educational Attainment? Evidence from a Randomized Controlled Trial of Chess Instruction in England
- Hvem
- 4.009 elever på 9-10 år, 100 engelske skoler
- Type
- Randomiseret forsøg fordelt på skoler (finansieret af Education Endowment Foundation) · evidensniveau: højt
- Resultat
- 30 timers skaktimer i 2013-2014 (én time om ugen): ingen målbar effekt på resultaterne i matematik, læsning eller naturfag et år senere (effektstørrelse på 0,01 i matematik).
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Ét enkelt program, én enkelt varighed; virkningerne på glæde eller koncentration i klassen var ikke hovedformålet.
Det er den mest solide undersøgelse til dato: tilfældigheden udpegede de skoler, der fik timerne, og resultaterne blev målt ved de nationale prøver, uafhængigt af forskerne. Dens dom er utvetydig for matematik. Den siger ikke, at timerne var ubrugelige (eleverne lærte at spille, hvilket var det første mål), men at de ikke forbedrede skoleresultaterne.
Den spanske undersøgelse fra La Laguna (2012)
Aciego, García og Betancort, 2012 · The Spanish Journal of Psychology
The Benefits of Chess for the Intellectual and Social-Emotional Enrichment in Schoolchildren
- Hvem
- 170 elever på 6 til 16 år i skakklub, 60 i fodbold eller basketball
- Type
- Kvasieksperimentel undersøgelse over et skoleår · evidensniveau: lavt til moderat
- Resultat
- Tydeligere fremgang i skakgruppen på WISC-R og på mål for problemløsning og socio-affektiv tilpasning, ifølge eleverne og deres lærere.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Eleverne valgte selv deres aktivitet (ingen lodtrækning); forfatterne bemærker, at profilen hos de børn, der vælger skak, påvirker resultaterne.
Denne undersøgelse citeres ofte til forsvar for skak i skolen. Den har den fordel, at den sammenligner med andre fritidsaktiviteter, men børnene havde selv valgt deres aktivitet: dem, der vælger skak, er ikke nødvendigvis de samme som dem, der vælger fodbold.
De efterfølgende synteser
Sala og Gobet, 2017 · Current Directions in Psychological Science · DOI 10.1177/0963721417712760
Does far transfer exist? Negative evidence from chess, music, and working memory training
- Hvem
- Syntese af metaanalyser
- Type
- Oversigt over metaanalyser · evidensniveau: højt
- Resultat
- Virkningerne af skaktimer, musik eller træning af arbejdshukommelsen på andre færdigheder er små og aftager, efterhånden som den metodiske kvalitet stiger: fjern overførsel er sjælden.
- Hvad undersøgelsen ikke siger
- Handler primært om børn og skolefærdigheder.
Forsøgene i skolen i en tabel
| Undersøgelse | Antal | Varighed | Lodtrækning | Målt effekt |
|---|---|---|---|---|
| Aciego et al., 2012 (Spanien) | 170 elever i skak, 60 i sport | Et skoleår | Nej | Fremgang på WISC-R og i socio-affektiv tilpasning |
| Sala og Gobet, 2016 (metaanalyse) | 24 undersøgelser, ≈ 5.200 elever | Varierende | Sjældent | g = 0,34; stærkere i matematik, stærkere ved længere timer |
| Jerrim et al., 2018 (England, EEF) | 4.009 elever, 100 skoler | 30 timer over et år | Ja | Ingen effekt i matematik, læsning eller naturfag |
Alle disse undersøgelser findes, med deres fulde referencer, i den kommenterede litteraturliste.
Hvorfor resultaterne er forskellige
- Placeboeffekten og det nye. En ny time, ledet af en begejstret underviser, motiverer eleverne. Denne begejstring kan midlertidigt forbedre resultaterne, uanset aktiviteten.
- Udvælgelsen. Når børn eller skoler selv vælger at spille skak, er de mest motiverede eller mest begunstigede overrepræsenterede.
- Publikationsbias. Undersøgelser, der finder en effekt, offentliggøres oftere end dem, der ikke gør.
- Varigheden. Sala, Foley og Gobet (2017) vurderer, at der skal mindst 25 til 30 timers undervisning til for at håbe på en effekt; nogle undersøgelser tilbyder langt færre.
Den grundlæggende mekanisme har at gøre med ekspertisens natur. Det, man lærer i skak, er primært mønstre, der er specifikke for skak, som vi forklarer på siden om skak og hukommelse. De tjener til at spille bedre, ikke direkte til at regne bedre i klassen.
Hvad skak giver et barn
Hvis skak ikke får IQ til at stige, er det stadig en meget god fritidsinteresse. Forældre og lærere nævner ofte:
- glæden ved et spil, hvor man synligt bliver bedre;
- læring af tålmodighed og respekt for modstanderen;
- evnen til at tabe, analysere sit nederlag og begynde forfra;
- bånd mellem generationerne: bedsteforældre og børnebørn spiller på næsten lige fod efter nogle år.
Disse bidrag er sandsynlige og værdsatte, men de er ikke blevet målt på en stringent måde. Spørgsmålet om opmærksomhed, som ofte fremhæves, behandles på siden om skak og ADHD.
Skak i skolen i Europa
Den 15. marts 2012 vedtog Europa-Parlamentet en skriftlig erklæring (nr. 50/2011) om indførelse af programmet »Chess in School« i Unionens uddannelsessystemer, underskrevet af et flertal af medlemmerne. Den opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til dette program. En skriftlig erklæring har ingen bindende værdi: den vidner om politisk støtte, ikke om videnskabeligt bevis for effektivitet.
Hvornår bør man begynde at spille skak?
Ingen undersøgelse fastsætter en ideel alder. I praksis begynder mange børn omkring 5 eller 6 år, når de kan følge regler og sidde stille under et kort parti. Klubberne tilbyder ofte timer fra den alder, med forenklede former (bondespil, miniparti). Vigtigere end alderen er glæden. Et barn, der keder sig, holder op; et barn, der morer sig, bliver bedre.
Til hjemmet er et rigtigt bræt stadig den bedste start: man spiller sammen, taler om trækkene, lægger brikkerne på plads. Et skaksæt i træ til familien, med stabile og letgenkendelige brikker, følger et barn i årevis.
Hvad undersøgelserne ikke siger
- At skak skulle være skadelig: ingen undersøgelse antyder det.
- At længere eller mere intensive timer ikke kunne have en effekt: det mangler stadig at blive afprøvet i veltilrettelagte forsøg.
Ofte stillede spørgsmål
Hæver skak børns IQ?
Intet påviser det. Metaanalyserne finder beskedne effekter, der aftager, når undersøgelserne er bedre kontrollerede, og det største randomiserede forsøg, blandt 4.009 engelske elever, finder ingen effekt på skoleresultaterne.
Hvornår bør man begynde at spille skak?
Omkring 5 eller 6 år for mange børn, når de kan følge regler. Ingen undersøgelse fastsætter en ideel alder: glæden ved at spille tæller mere end startalderen, og man kan begynde i enhver alder.
Kan det at spille skak hæve IQ?
Undersøgelserne viser ingen varig stigning i IQ, hverken hos børn eller voksne. Man bliver primært bedre til selve skak; overførslen til andre intellektuelle evner er svag eller ikke-eksisterende ifølge Sala og Gobets synteser.